22-årig bliver hjemme, når han ikke gider arbejde. Snart dominerer hans generation arbejdsmarkedet

Alexander Blavnsfeldt vågnede en dag, hvor han simpelthen ikke havde nogle møder i sin kalender og ikke havde lyst til at tage på arbejde. Han var ikke syg, men skrev til sin chef, at han gerne ville have en såkaldt »superflexdag«. Et koncept, som man kan bruge omkring tre gange om året på Alexander Blavnsfeldts arbejdsplads. »Hvis man vågner og ikke rigtig føler, at man har lyst til at tage på arbejde, kan man lade være, uden man nødvendigvis skal have en lægeerklæring eller være syg. Det fungerer bare helt enormt godt, særligt blandt de unge på arbejdspladsen,« fortæller han i et interview med Berlingske. Alexander Blavnsfeldt er tidligere formand for SF Ungdom og arbejder i dag hos Erhvervsskolernes Elevorganisation, en interesseorganisation for elever på blandt andet HTX og EUX. Men det er langt fra kun »superflexdagene«, som Alexander Blavnsfeldt mener, at den såkaldte Generation Z bør have. Generelt skal de unge i generationen, der dækker over folk født mellem 1997 og 2012, have langt mere fleksible arbejdsforhold. Som Alexander Blavnsfeldt tidligere har beskrevet i en kommentar hos Berlingske, drejer det sig eksempelvis om at have mulighed for at møde sent og gå tidligt, arbejde færre timer og have bedre muligheder for barsel – og generelt selv tilrettelægge sit arbejdsliv mere. »Min tanke er, at der mangler noget fleksibilitet i forhold til timetallet. Altså at gå op og ned i timer. Det tror jeg, man bliver nødt til at imødekomme i fremtiden, når min generation kommer ind på arbejdsmarkedet, og også nu hvor ledigheden er så lav.« Han anerkender dog, at det ikke er muligt at gøre sådan på alle arbejdspladser rundt omkring i Danmark. »Helt bestemt. Og lige netop 'superflexdage' var bare for at nævne et eksempel på noget, man kunne indføre, hvis man gerne vil tiltrække flere fra min generation. Jeg synes, det fungerer så godt, men der er en masse omstændigheder, der kan gøre, at det ikke er muligt.« Har det ikke en masse negative konsekvenser, hvis man skal kunne lade være med at møde på arbejde, fordi man ikke har lyst? »Det er noget, man skal gøre med måde. Jeg tror, vi har tre dage om året eller et eller andet. Omkring tre dage om året, man kan gøre det. Det er klart, at hvis man hele tiden eller hver uge siger, at man ikke har lyst til at møde på arbejde og lader være, tror jeg ikke, at det er en vej, nogen ønsker at gå ned ad.« Hvorfor er det arbejdsgiverne, der skal være fleksible, og ikke Generation Z? »Generation Z, oplever jeg også, er meget fleksible. Men jeg tror, at hvis man kan imødekomme hinanden, er det altid oplagt. Hvis arbejdsgiverne og arbejdstagerne er på samme side, er det altid en gevinst.« Mange oplever store forandringer Det er langt fra kun Alexander Blavnsfeldt, der kræver forandringer på arbejdsmarkedet. Han er en del af en helt ny bølge. Hos interesseorganisationen og arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv oplever man også, at der vendes op og ned på flere parametre, når det kommer til Generation Z. »Hvor man tidligere har talt om work-life-balance. Så taler man, i hvert fald i den nye generation, om life-work-balance,« fortæller Jens Teisen, seniorchefkonsulent for HR og Ledelse hos Dansk Erhverv. Og det er heller ikke så underligt, at der i disse år rettes et større fokus på Generation Z. Det er dem, der snart vil dominere arbejdsmarkedet. Mange af dem foretrækker en firedages arbejdsuge, og så husker de ikke tiden før internettet. I et interview med Berlingske fortæller topchef i Microsoft Danmark, Mette Kaagaard, at hun oplever forandringer med Generation Z. Allerede til ansættelsessamtalen kan hun mærke, at hun er lige så meget til samtale, som de er. »De er bare mere brede i den måde, som de ser verden på. Og det er et krav for mange af dem, når de skal ind og være en del af en virksomhed, at man også kan levere det,« siger hun. Jacob Aarup-Andersen, administrerende direktør i Carlsberg, fortæller til Finans, at der er noget med tålmodigheden hos de unge. For eksempel mangler de ifølge ham forståelse for at skulle opbygge erfaringer. »Jeg ser en generation af unge med et behov for at have konstant og visuel udvikling i deres karriere. Hvor man nogle gange måske glemmer at skabe noget robusthed og noget fundament, før man kan gå videre med det næste i sin karriere,« siger han til Finans. Har ikke oplevet økonomiske kriser Som det ser ud lige nu, så skriger virksomhederne på arbejdskraft, og ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet rundede beskæftigelsen i Danmark tre millioner lønmodtagere, hvilket er et rekordhøjt niveau. Generation Z har ikke oplevet store økonomiske kriser. Alexander Blavnsfeldt lægger da også vægt på, at de unge ikke har været på arbejdsmarkedet under finanskrisen og mærket den høje ledighed. »Så der er også større krav til virksomhederne, når min generation træder ind på arbejdsmarkedet,« slår han fast. Generation Z spænder over rigtig mange år. Hvordan kan du tale på vegne af en hel generation? »Det er klart, at jeg ikke kan definere en hel generation. Men blandt andet Deloitte har lavet nogle ting, som viser en række tendenser inden for unges generelle arbejdsmarkedstendenser. De har løbende kørt spørgeundersøgelser, hvor de har kigget på det, og hvor det er tydeligt, at der er brug for hjemmearbejdsdage og fleksibilitet.« Der kan sagtens være nogle fra Generation Z, der gerne vil arbejde meget, møde tidligt, gå sent og være ambitiøse. Hvorfor er det dig, der skal definere, hvad Generation Z skal gøre på arbejdsmarkedet? »Der er helt bestemt også masser af unge, der gerne vil arbejde meget. Jeg har også selv gjort det. Da jeg var landsformand for SFU, var det de færreste uger, hvor jeg var under 60 timer om ugen. Der arbejdede jeg også enormt meget. Det kan man egentlig også, og jeg tror godt, at nogle mennesker kan holde til det. Men det bliver svært at gøre det hele livet.« Jens Teisen fra Dansk Erhverv er dog uenig med Alexander Blavnsfeldt på ét punkt. Dansk Erhverv mener nemlig, at det selvfølgelig er arbejdsgiverne, der skal bestemme over de ansattes arbejdsvilkår. Det skal dog ske i dialog, understreger han. »Er det så en helt ny måde, man skal bedrive ledelse på for at kunne håndtere den her generation? Der er mit svar nej. God ledelse, uanset hvilken generation vi har at gøre med, består af to ingredienser; at sætte retning for arbejdet, vær tilgængelig og udøv nærværende ledelse,« siger Jens Teisen. Vil gerne rettes af økonomer Alexander Blavnsfeldt anerkender dog, at der også er ulemper ved at gøre, som han foreslår. Adspurgt, hvilke han selv forudser, svarer han: »Det er et godt spørgsmål. Jeg har ikke foretaget de økonomiske beregninger af det, men hvis man antager, at timetallet holdes stabilt, og at folk tilpasser opgaver til den tid, de har på arbejdsmarkedet, så går jeg ud fra, at det går i nul. Men jeg vil egentlig gerne rettes af økonomer, hvis der er nogle af dem, der skulle læse interviewet.« Nu nævner du selv økonomer. Det vil vel gå ud over både økonomien og virksomhederne, hvis man arbejder mindre, lader være med at møde op, går tidligt og møder sent? »For mig at se er det ikke så meget timetallet, der er helt afgørende. Jeg siger ikke, at alle skal ned på 20 timer om ugen hele tiden. Det er fleksibiliteten i det, og at man kan skrue op og ned, så man arbejder mere nogle uger og mindre andre uger. Det skal gå op med det timetal, man er ansat til.« Er der andre negative konsekvenser end økonomien? »Det er et godt spørgsmål. Jeg tror også, det er noget, den enkelte virksomhed og organisation må vurdere. Jeg vil håbe, det kan give mere arbejdsglæde og gøre, at folk generelt set får noget fleksibilitet i deres fritid, men også deres arbejdsliv.« Der er for eksempel ikke længere sådan rigtig corona. Hvis man arbejder hjemmefra, som du argumenterer for, at man skal have mulighed for at gøre, så går man glip af en masse sociale ting på arbejdspladsen. Det er vel også en negativ konsekvens? »Ja, helt bestemt. Jeg tror også, at man for eksempel kunne sige, at en af dagene fast er en hjemmearbejdsdag. Der er mange ting, man kan gøre for at skabe et mere socialt miljø på arbejdspladsen ud over bare at sidde på kontoret.« https://www.berlingske.dk/virksomheder/22-aarig-bliver-hjemme-naar-han-ikke-gider-arbejde-snart-dominerer